Ferietur

På grund af at ferien kun var på halvanden uge, blev turen tilsvarende kort. Og den startede med en lille katastofe!

Turen skulle starte om mandagen. Weekenden inden var jeg afsted med to kollegaer på en lille fisketur. På vejen hjem knækkede roret direkte i vandlinien i ydre Flensborg Fjord. Uden forvarsel – bare sådan!

Om mandagen gik jeg så til et lille værft i Flensborg med en tegning i hånden og bedte dem om og fremstille et nyt ror så hurtig som mulig. Det gjorde de så. Tirsdag aften kunne jeg hente roret og de sagde: “Det holder for evigt”!

Onsdag kom jeg så endelig afsted. Klokken 9:45 sejlede jeg ud af havnen med kurs mod Maasholm. Her gjorde jeg fast klokken 17:35 efter en dejlig sejldag med godt vejr og en god vind. En gang om året bliver jeg nødt til at seje til Maasholm. Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare skønt der. Jeg elsker fiskerne i havnen, jeg elsker den lille bagerbutik med de gode rundstykker, der altid er stopfyldt og jeg elsker de perfekte sanitære anlæg. Og ikke mindst Sliens skønne natur.

Kalkgrund

Næste morgen kl. 10:00 gik turen videre med kurs mod Marstal på Ærø. Selvfølgelig drejede vinden mere og mere, og jeg blev nødt til at krydse hele vejen. Det gad jeg ikke, og da man har ferie og man ikke skal nå noget specielt, besluttede jeg at tage til Søby i stedet for. Med halv vind langs Ærøs sydkyst og så et lille kryds nordpå til Søby. Denne ide var jeg ikke ene om. Havnen var stopfyldt! Efter at have ventet i en times tid, fik jeg så en plads. Klokken 17:00: Fortøjningerne er faste!

Den venlige havnemester kom for at kassere havnepengene og spurgte:
“To dage?”
Jeg:”Nej nej, i morgen skal jeg videre.”
Havnemester: “Det tror jeg ikke på.”
Jeg:”What ???”
Næste morgen vidste jeg hvorfor han ville kassere for to dage. Det blæste så meget, at der næsten ikke var en båd der tog ud af havnen.
Dagen i Søby gik hurtig forbi. Jeg fik rigtig udsovet, fik en dejlig morgenmad og så en lang gåtur. Vidste i iøvrigt, at man må benytte alle Ærøs busser gratis? Det er da en god ting!

Om lørdagen kl. 8:45 fortsatte jeg så min tur med målet Lyø. Sidste gang jeg var på Lyø ligger flere år tilbage. Jeg husker den lille havn som et meget hyggeligt sted. Det har godt nok ændret sig! Nu er det en mellemstor havn der er fuldstændig overfyldt. Havnemesteren propper så mange både ind som overhovedet muligt. Jeg kom kl. 12:30 og fik en af de sidste frie pladser og tænkte: “Der var du sgu heldig!” To timer senere lå vi med fire! både i to bokse. Åbenbart går det kun ud på at tjene så mange penge som muligt.

En ting har dog ikke ændret sig siden mit første besøg. Der er stadigvæk kun et toilet og en bruser. Det er jo også nok til mindst 150 både. Gyseligt!! Mit næste besøg på Lyø bliver garanteret ikke i selve havnen, men lidt udenfor i den lille bugt.
Selve øen er skøn. Gåturen til købmanden er hver gang en lille oplevelse. Ikke kun fordi han har alt hvad hjertet begærer, men tilbageturen til havnen giver et fantastisk udblik over Sydfynen.

Søndag – kurs mod Wackerballig. Kl. 9:30 tog jeg afsted med en god vind og var glad for at komme væk fra den larmende havn. Midt ude i Lillebælt kom så ham der med vindnøglen og slukkede for samme. Fra det ene til det andet minut var vinden væk! Andedam på Lillebælt! “Det varer nok ikke så længe, så blæser det igen” tænkte jeg. Det blev ved selve tanken. Også efter tre timers venten var der ingen vind. Nå ja, så blev motoren tændt og det gik mod Flensborg Fjord. En time senere forbarmede vindguden sig så og lod det blæse lidt. Sejlene op igen og afsted med utrolige 1,5 knob.
Så skete der noget spændende. Et eller andet slog ind i storsejlet og så på dækket. Et par sekunder senere kiggede en fuldstændig færdig due på mig fra spayhodden. Den stakkels fugl kunne knap nok trække vejret. Efter at den var kommet lidt til kræfter, hoppede den ned i cockpitet, kiggede ind i kahytten og besluttede sig for at hoppe derned og få sig en lur. Der blev den siddende indtil jeg nåede Wackerballig ved 18:00 tiden. Det interesserede den heller ikke at der kom liv i båden da der skulle lægges til broen. Efter at alt var klar og der var ro om bord igen, besluttede duen sig til at vågne op, kiggede ud, hoppede op på motoren og lavede en ordentlig klat som tak for turen og fløj afsted ud mod havet. Jeg tror, at den godt kan lide at lege blind passager.

Mandag morgen fortsatte turen efter en god morgenmad ved 10:30 tiden. Desværre var der igen ingen vind. Det var ikke helt så slemt, da turen kun skulle gå til Langballigau. Kl. 14:00 var så også denne tur forbi. Til aftensmad fik jeg mig fisk og en kold øl på “Strandperle”.

På den sidste feriedag gik det så tilbage til Fahrensodde FYC. Kl. 12:00 var den kort men dejlige ferie forbi.